Carina Møller Petersson

Jeg hedder Carina, er fra årgang 1986. Jeg bor sammen med min mand Mads, som er tømrer. 

Sammen har vi 2 dejlige piger Silje (2012) Clara (2015) som går nede på GUG skole.


Jeg er uddannet social og sundhedsassistent og har arbejdet på psykiatrisk plejehjem i 7 år. Derefter gik drømmen i opfyldelse om at blive dagplejemor.

Jeg startede som kommunal og har arbejdet snart 7 år indenfor det kommunale.

Jeg har taget grunduddannelsen til dagplejer og uddannet naturdagplejer.

Vi bor i et dejligt hus med stor lukket have. Vi har en masse muligheder i haven for forskellige aktiviteter, samt en kæmpe terrasse til at køre på scootere, gåvogne og cykler.

Jeg har et dejligt legeværelse til børnene, hvor der er mulighed for det afslappende og læse bøger i et hjørne med madrasser, Motorik i form af aktivitetstavler på væggen, spejle til at lære vores udtryk mimik.

Stor rutsjebane til at styrke motorikken samt et boldbassin til at stimulere sanserne. 

Jeg er som person meget positiv og imødekommende.

Jeg ligger meget vægt på, at mit hjem skal være så hjemmeligt som muligt, og et trygt sted at være. Jeg bruger rigtig meget tid på, at børnene skal blive trygge ved mig, da det er grobund for en god læring. Hvis man ikke er tryg, har man nemlig svære ved indlæring.

Hos mig er det vigtigt, man kan være sig selv, at der er plads til kram og nærvær, samt at udvikle sig i sit eget tempo. Alle børn er forskellige og det skal der være plads til, og det vægter jeg højt.

Ved mig skal alle børnene føle, sig set, hørt og værdsat. Derudover arbejder jeg meget med fællesskaber og har fået meget ros for dette i mit job.